Tit og ofte er det her i december, at alle omkring os begynder at snakke om nytårsforsætter. Måske er det alt det usunde vi får i julemåneden som får os til at tænke de tanker – eller også er det omtalen enten i vennekreds eller i medierne? Der findes mange måder at opsætte sådanne mål – nogen lettere end andre men alle sammen kræver de motivation og lyst til at nå denne forandring.

Populære nytårsforsæt

Der findes utroligt mange nytårsforsætter man kan sætte sig selv for, at leve op til.

  • Give kroppen et boost
    • Der findes jo et uatal af muligheder når vi snakker om at friske kroppen op eller give den et boost. Her kan der være tale om diverse juicekure eller på anden måde en vitaminkur som kan være med til at kickstarte kroppen og komme sundt og godt fra start i det nye år. En anden, meget simpel – og billig måde – at give kroppen et boost på, er ved at drikke et stort glas kogt vand med saften fra en halv citron, hver dag! Prøv det!
  • An Apple a Day, keeps the Doctor Away!
    • As simple as it says! Spis et æble om dagen og hold doktoren for døren! Om det er en gammel skrøne vides ikke, men der sker jo da heller ikke noget ved at få et æble om dagen 🙂
  • Spis langsommere
    • Meget enkelt og simpelt råd. Rigtig mange mennesker spiser deres mad for hurtigt, uden hverken at nå at nyde eller smage ordentligt på maden. Det siger herudover også at det er ekstra godt for fordøjelsen hvis maden er tygget godt igennem og langsomt kommer ned i maven.
  • De famøse kilo der skal tabes
    • Her er der et utal af løsninger på et nytårsforsæt hvor der skal tabes X-antal kilo. Her er der både oprettelse i fitnesscentre (hvilket rigtig mange andre jo også gør i januar) men det kan også være en start at have det mål at komme ud og gå en tur hver eneste eftermiddag eller aften. Det vigtigste må være at komme igang og at man sætter sig et mål som også er opnåelig. Start realistisk ud med et ønsket vægttab og sæt herefter nogle delmål op. Det handler om at kunne holde motivationen oppe – og det er nemmere ved realistiske mål hvor man kan se at resultatet nærmer sig.
  • Drikke mindre kaffe, kvitte cigaretterne eller en anden dårlig vane
    • Dette forsæt kan være rigtig svært, da mange af os har en helt fast rutine i dagligdagen og hvis vi ændrer for meget på det, er det bare lige som om vi ikke fungerer. Igen tænker jeg, det er vigtigt at starte i det små og lave små justeringer som kan gavne i det lange løb. Det er i min optik, ikke nogen god ide at have et nytårsforsæt som siger at man skal gå fra 10 kopper kaffe til 1 kop om dagen! Omvendt er det heller ikke et godt forsæt at have hvis man bare siger: “Jeg skal drikke mindre kaffe”. Det skal være realistisk og et eller andet sted målbart! Igen kan det være rigtig svært at ændre i den daglige rutine derhjemme eller på jobbet. Prøv at sætte målet op og finde på andre alternativer (som også er sundere – det nytter ikke at tage en cigaret mere i stedet for den kop kaffe, som man skærer ned!) Det oplagte alternativ er et glas vand – men det er bare ikke sikkert det er “spændende” nok når kaffetrængen melder sig. Prøv en slurk vand, efterfulgt af en gårtur ned af gangen, ned til kopimaskinen eller toilettet for derefter at vende tilbage med friske tanker.

Anderledes nytårsforsæt

Ovenstående nytårsforsæt er tit og ofte de nytårsforsæt vi hører venner eller bekendte sætter sig selv for det kommende år. Man kan også tænke i lidt andre baner og sætte sig et alternativt nytårsforsæt.

  • Prøv noget nyt!
    • Som også nævnt ovenfor, så har vi vores daglige trummerum som gentager sig dag efter dag, efter dag! Prøv at opsætte et nytårsforsæt hvor du udfordrer disse rutiner. Prøv eksempelvis at køre en anden vej til/fra job, handleturen, hjem til mor eller hvor du nu “plejer” at køre. Det kan også være at du skal udfordre dig selv og sidde et andet sted i kantinen på arbejdet – eller snakke med en kollega du ikke nødvendigvis snakker med til daglig.
  • Grin mere
    • At grine mere giver mere energi og dermed bedre immunforsvar.  Børn er utroligt gode til det mens vi voksne har lidt mere anstrengt med at smile/grine. Man kan gøre mange ting for at komme til at grine lidt mere i hverdagen – du kan f.eks. tumle lidt mere med børnene, lege kildeleg eller sætte noget musik på og danse fjollet rundt. Hvis du ikke lige har børn hjemme og lege med, kan du også se en sjov film, gå ud og høre noget komedy eller hvis du virkelig gerne vil igang med at grine mere, melde dig ind i en latterklub!
  • Træk vejret – helt ned i maven
    • Mange af os trækker vejret overfladisk – som en dårlig vane. Prøv at trække vejret helt dybt ned i maven og sæt dig for at gøre dette nogle gange dagligt. F.eks. når du kører på job kan du sidde stille og roligt i bilen og trække vejret dybt ned i maven og puste ud. Gør det til en vane at du laver denne øvelse en gang dagligt.
  • Skriv dagbog
    • Det er bevist at det hjælper dig både fysisk og psykisk at få sat ord på hvad der sker i din dagligdag. Både hvilke oplevelser du har haft men også hvilke tanker du har haft i forbindelse med dagens oplevelser. Det er at drage omsorg for dig selv at få sat ord på de ting som betyder noget for dig i hverdagen – uanset om du antager det for at være småting. Giv dig selv 10 minutter hver aften til at skrive tanker ned om din dag – det er ligegyldigt om du sætter ord på din dag mundtligt eller ved hjælp af en dagbog, men det at få dagen bearbejdet på enten skrift eller over for et andet menneske, skulle være med til at rense ud i dit hoved og dermed give dig selv omsorg og ro.
  • Lav frivilligt arbejde
    • Kom ud og gør en forskel og få så meget igen! Ved frivilligt arbejde har du mulighed for at møde nye mennesker og også bruge din viden/kompetencer. Vælg et område som du brænder for og som du ved motiverer dig til at blive ved, på den måde er der større chance for succes og for at du bliver mere og mere engageret.

Dit nytårsforsæt?

Hvis du går med tanker om at opsætte et nytårsforsæt for det nye år, så husk på at finde nogle ting som kan støtte op omkring din proces. Opsæt nogle delmål, undersøg hvordan du lettere når dit mål – find ud af hvad der skal til for at holde dig motiveret hele vejen igennem.

Har du nogle gode råd til at nå dit nytårsforsæt? og hvilke nytårsforsæt har du/har du tidligere haft?